Mekka – Muhammeds fødeby

Af: Michel Jørgensen

Når muslimer beder, vender de sig mod islams helligste sted Mekka. Den saudiarabiske by er Muhammeds fødested og stedet, hvor islam opstod i 600-tallet. Muslimer har pligt til, hvis det er økonomisk muligt, at gennemføre en pilgrimsrejse til Mekka mindst en gang i livet

Mekka er i dag en by i det olierige Saudi-Arabien med halvanden million indbyggere. Byen ligger i et regnfattigt område, hvor temperaturen i sommermånederne sniger sig op på 49 grader.

Hvert år trodser millioner af troende muslimer fra hele verden den arabiske ørkenvarme og begiver sig på pilgrimsfærd til Mekka. De kommer for at besøge det sted, hvor islam blev til i starten af det syvende århundrede.

Indbyggerne i Mekka lever af indtægterne fra de store pilgrimsskarer, der kommer til byen fra hele den islamiske verden. Byens forretningsdrivende sørger for indkvartering og bespisningsmuligheder for de troende, mens pilgrimmene opholder sig i Muhammeds fødeby.

Muhammeds by

Muhammed blev født i Mekka i år 570. Dengang var Mekka en handelsby, centreret om den omfattende karavanehandel, der bevægede sig gennem den Arabiske Halvø. Muhammed voksede op i et polyteistisk samfund med mange guder kontrolleret af stammelederne i Mekka.

I år 610 begyndte Muhammed at modtage åbenbaringer fra englen Gabriel i Hira-grotten uden for Mekka. Disse åbenbaringer blev senere samlet i Koranen. Muhammeds strengt monoteistiske åbenbaringer om Allah som den eneste gud bragte Muhammed i opposition til det polyteistiske stammesamfund i Mekka.

Dette ledte i år 622 til, at Muhammed og hans lille følge af muslimer udvandrede fra Mekka til byen Yathrib, nu kendt som Medina, 350 kilometer fra Mekka.

Denne udvandring, kaldet hijra, endte med Muhammeds tilbagevenden til Mekka, da muslimerne erobrede byen i år 630. Efter sejren udrensede muslimerne Mekka for flergudsdyrkelse, og islams monoteistiske tro fortrængte det polyteistiske samfund på Den Arabiske Halvø.

Kabaen

I hjertet af Mekka ligger Kaba-helligdommen. Kabaen er en sort firkantet stenbygning omgivet af Majsid al-Haram-moskeen, som er verdens største moske.

Før muslimerne blev den dominerende gruppe på Den Arabiske Halvø, var Kabaen fokus for den polyteistiske religion som blev praktiseret i Mekka. Bygningen var udsmykket med billeder af lokale guder, og Kabaen var pilgrimsmål for regionens polyteister.

Ifølge den muslimske tradition blev Kabaen opført af patriarkerne Abraham og Ismail som den første helligdom for Allah før flergudsdyrkelsen tog over ved Kabaen. I Kabaen er indsat en sort sten som i den islamiske overlevering blev givet til Abraham af englen Gabriel, som også var englen, der åbenbarede sig for Muhammed.

Efter den muslimske erobring af Mekka i år 630 forblev Kabaen det religiøse centrum af Mekka. Muslimerne forkastede flergudsdyrkelsen, og Muhammed indviede Kaba-helligdommen til Allah.

Kaba-helligdommens særlige betydning for muslimer viser sig ved, at Kabaen er det sted i Mekka, muslimer over hele verden vender sig mod, når de beder islams fem daglige tidebønner.

Hajj pilgrimsfærd til Mekka

For en muslim med de nødvendige midler er det en religiøs pligt en gang i livet at drage på pilgrimsfærd til Mekka i den sidste måned i den islamiske månekalender. Pilgrimsrejsen til Mekka, som bliver kaldt hajj af muslimer, består af en række rituelle elementer, som de troende tager del i.

Når pilgrimmene ankommer, kræver traditionen, at de troende gennemgår en rituel renselse. Mændene tager en dragt på bestående af to hvide stykker stof, mens kvinderne bærer en simpel klædedragt og undgår parfume og smykker under deres pilgrimsfærd.

Ved ankomsten til Mekka går pilgrimmene syv gange rundt om Kaba-helligdommen i Majsid al-Haram-moskeen. De følgende dage fortsætter pilgrimmene med et rituelt løb mellem to høje i Mekka. Løbet minder de troende om patriarken Ismails moders desperate søgen efter vand til Ismail.

Som et centralt element i de rituelle handlinger står pilgrimmenes ophold på Arafat-sletten uden for Mekka. Her befinder de troende sig fra middag til solnedgang, og de beder Gud om at tilgive dem selv og muslimer verden over. Efter en lang dag i den bagende sol tilbringer pilgrimmene natten under åben himmel.

Herefter fortsætter pilgrimsfærden med et ritual, hvor de troende symbolsk stener djævlen repræsenteret af tre stensøjler.

Pilgrimsfærden ender med offerfesten id al-Adha. Her ofrer pilgrimmene et får for at ihukomme patriarken Abrahams villighed til at ofre sin søn Ismail på Guds bud. Til sidst går pilgrimmene endnu en gang syv gange rundt om Kabaen og løber nok en gang mellem de to høje, og de troende har nu fuldført deres pilgrimsfærd i Mekka.

Oprør i Mekka

Saudi-Arabien er en islamisk stat, hvor landets love er baseret på islam. Den royale familie som styrer landet søger at fremstå som beskytter af islam og de hellige steder i Saudi-Arabien. Det saudiske styre anvender en streng fortolkning af islam til at undertrykke politiske partier og opretholde et kønsopdelt samfund. På samme tid legitimerer det saudiske kongehus gennem koranen moderne teknologi som fjernsyn og biler.

Under hajj-pilgrimsfærden den 20. november 1979 tog omkring 300 militante muslimer kontrol over Majsid al-Haram-moskeen i Mekka. Oprørerne protesterede mod det saudiske kongehus. De militante fandt den modernisering af samfundet det saudiske styre stod for uislamisk.

Efter oprørerne havde holdt moskeen besat i to uger, drev saudiske sikkerhedsstyrker under hårde kampe i helligdommen besætterne ud. Som svar på oprøret henrettede det saudiske regime 63 af de tilfangetagne oprøre.

Det militante oprør førte det saudiske kongehus mod en strengere fortolkning af islam. I kølvandet på oprøret blev biografer lukket som værende uislamiske, og de religiøse ledere fik tildelt en større rolle i landet.

Fortiden forsvinder

Saudi-Arabiens officielle version af islam er wahhabismen. Dette er en meget konservativ fortolkning af islam. Wahhabismen opfatter helliggørelse af historiske steder som et problem for den muslimske tro. De religiøse ledere mener, at helligholdelse af historiske bygninger og mindesmærker er imod islam, og at valfart til disse steder kan lede til afgudsdyrkelse i strid med islams monoteistiske budskab.

Under ledelse af den olierige Saud-familie har Saudi-Arabien opført nye bygninger i Mekka bygget på ruinerne af historiske bygninger. I 2010 indviede det saudiske styre Mecca Royal Clock Tower Hotel som er verdens næsthøjeste skyskraber. Det 600 meter høje bygningskompleks er øverst oppe prydet af fire gigantiske ure, der hjælper troende muslimer med at overholde islams tidebønner under ophold i Mekka.

For at opføre bygningen nedbrød de saudiske bygherrer Ajyad-fæstningen, som siden 1700-tallet havde stået på en høj med udsyn over byen og Masjid al-Haram-moskeen.

På samme vis planlægger det saudiske styre at udvide Majsid al-Haram-moskeen, for at forøge kapaciteten til det stigende antal pilgrimme som drager til Mekka. For at skabe plads til byggeriet er dele af den århundredgamle helligdom blevet revet ned.

Pilgrimsfærden i dag

I de seneste årtier er antallet af pilgrimme, der kommer til Mekka, kraftigt forøget som følge af den billige og lette adgang til specielt flytransport.

Hvert år kommer muslimske pilgrimme i millionvis til Mekka for at tage del i hajj-pilgrimsfærden. De store menneskemængder giver det saudiske styre i Mekka en række udfordringer med at tilrettelæge pilgrimsfærden, så den forløber så fredeligt som muligt. Tidligere er hundredvis af pilgrimme blevet dræbt i overfyldte ceremonier ved Kabaen og de rituelle løb i Mekka. For at begrænse antallet af pilgrimme har Saudi-Arabien indført kvoter for antallet af visa hvert enkelt land bliver tildelt, og muslimer som tidligere har været på hajj-pilgrimsfærd har begrænset adgang til Mekka. I år finder hajj-pilgrimsfærden sted fra omtrent den 13. til den 18. oktober.

Herudover ankommer yderligere skarer af troende i løbet af året for at lave den mindre pilgrimsfærd til Mekka, kaldet umrah, som er særlig populær i den muslimske fastemåned ramadanen, som i 2013 finder sted fra den 9. juli til den 7. august.

Ikke-muslimer har ikke adgang til Mekka. Byen ligger i det såkaldte haram-område, som er forbudt for alle andre end muslimer, og vejskilte uden for byen leder ikke-muslimer ud af området.

Yderligere læsning:

Karen Armstrong: Muhammed En biografi Jørgen Bæk Simonsen: Politikens bog om islam John L. Esposito: Islam The straight path

Publiceret på religion.dk 16. juli 2013