10 ting om religion i Rusland

Af: Michel Jørgensen

I det overvejende ortodokse Rusland er der spændinger i de muslimsk-dominerede områder. Religion.dk fortæller her 10 betydningsfulde ting om religion i Rusland

Det primært russisk-ortodokse land har de seneste år været mål for adskillige dramatiske terror-handlinger udført af muslimer fra det urolige Nordkaukasus, der inkluderer Tjetjenien, hvor Rusland i 1990erne førte to krige mod islamistiske separatister.

1. Den ortodokse kirke i Rusland

Omkring 75% af Ruslands 142 millioner store befolkning betegner sig som ortodokse, men kun en lille andel af indbyggerne går jævnligt i kirke. Ortodoks betyder den rette tro.

Den ortodokse kirke i Rusland har rødder langt tilbage i tiden. En overlevering tilsiger, at storfyrst Vladimir sendte udsendinge ud for at undersøge jødedommen, islam, den vestlige kirke med centrum i Rom og den byzantinske kirke i Konstantinopel. Ifølge traditionen var udsendingene så imponerede af gudstjenesten i Hagia Sofia-katedralen i Konstantinopel, at det i år 988 fik Vladimir til indføre den byzantinske udgave af kristendommen i sit rige, som regnes for grundlæggelsen af den ortodokse kirke i Rusland.

2. Patriarken

Ruslands ortodokse kirkes overhoved er patriarken af Moskva og hele Rusland. Posten som patriark i Rusland blev indstiftet i 1589. Den nuværende patriark, Kirill, har siden 2009 siddet på posten for det næststørste enkeltstående trossamfund efter den katolske kirke.

3. Sochi

Atmosfæren i Sochi, hvor vinter-OL 2014 blev afholdt, var spændt, efter den russiske by Volgograd i slutningen af december 2013 blev rystet af to selvmordsbomber, som dræbte 34 mennesker. Søndag den 29. december 2013 blev Volgograds hovedbanegård angrebet, og dagen efter eksploderede endnu en selvmordsterrorist sin bombe ombord på en bus.

Volgograd ligger 640 kilometer fra OL-byen Sochi og var før kendt under navnet Stalingrad efter Sovjet-unionens tidligere leder Josef Stalin.

Sochi er overvejende beboet af etniske russere, men har et mindre muslimsk mindretal. Under legene havde de russiske myndigheder udkommanderet store sikkerhedsstyrker for at imødegå islamistiske trusler om terror-angreb, som lykkeligvis udeblev.

4. Islam i Rusland

80% af Ruslands befolkning er etniske russere, men landet har store etniske og religiøse mindretal. Muslimer udgør op mod 15% af landets befolkning og bebor særligt Nordkaukasus.

5. Krig i Tjetjenien

Efter Sovjet-unionens sammenbrud forsøgte det overvejende muslimske Tjetjenien i Nordkaukasus at løsrive området fra Rusland. Som svar på oprøret indledte russiske styrker i 1994 en kampagne, som endte med at koste tusindvis af mennesker livet.

I 1999 kom det igen til kamp i Tjetjenien. Efter en serie af bombeeksplosioner ramte Moskva, blev den russiske hær igen sat ind mod de tjetjenske oprørere.

6. De sorte enker

En anselig del af de islamistiske terrorangreb mod russiske mål er begået af muslimske kvinder, som siges at være enker efter tjetjenske mænd dræbt i kamp mod russiske styrker. Disse islamistiske terrorister bliver kaldt sorte enker med henvisning til den livsfarlige sorte edderkop, der spiser sin mage efter parring.

I oktober 2002 blev 850 mennesker taget som gidsler i Dubrovka-teateret i Moskva af islamister, som krævede Ruslands tilbagetrækning fra Tjetjenien. Under gidseltagningen gik billeder af kvinder klædt i sort med bombe-bælter spændt om livet verden rundt. Under de russiske sikkerhedsstyrkers redningsaktion døde omkring 130 gidsler og 40 terrorister.

Siden har sorte enker blandt andet taget del i belejringen i september 2004 af en skole i Beslan i Nordkaukasus, hvor flere hundreder blev dræbt.

7. Religion under kommunismen

Troen havde trange kår i Rusland under kommunismen fra 1917 til Sovjet-unionens kollaps i 1991. Da bolsjevikkerne under ledelse af Vladimir Lenin kom til magten, blev religionen trængt væk fra det offentlige rum og kirker nedlagt.

Under Anden Verdenskrig åbnede de kommunistiske magthavere en dør på klem til den ortodokse kirke som en samlende faktor for befolkningen i kampen mod Hitlers Tyskland.

I de sidste år af Sovjet-unionens levetid blev den ortodokse tro en mere tydelig del af billedet i Rusland, som en markør for russisk identitet.

8. Efter kommunismen

Efter Sovjet-unionens fald i 1991 har den russisk-ortodokse kirke genvundet en del af dens tidligere kraft. Kirker er blevet genåbnet, og religiøse ritualer som dåb er populære. Kirken tiltrækker igen russiske troende og udgør en søjle i det russiske samfund og den russiske identitet.

9. Jødedom i Rusland

Indtil slutningen af 1800-tallet boede der omkring 5 millioner jøder i Rusland. Under indtryk af systematiske jødeforfølgelser, de såkaldte pogromer, forlod i omegnen af 2 millioner russiske jøder landet til fordel for specielt USA.

Omkring 1900-tallets begyndelse drev de russiske pogromer tusindvis af jøder mod Danmark på vejen til Amerika. Kun et fåtal af de russiske jøder på gennemgang endte med at bosætte sig i Danmark, men omkring 3.000 valgte at slå rødder i landet.

I Sovjet-tiden led jødedommen som andre trosretninger under regimets undertrykkelse af religion. Efter Sovjet-unionen brød sammen i 1991, valgte cirka en million jøder at slå sig ned i Israel.

10. Pussy Riot

Pige punk-bandet Pussy Riot blev i marts 2012 verdenskendte for deres happening i en katedral i Moskva. Iført hætter indtog musikerne helligdommen og spillede under tumult med gejstlige og myndigheder en protestsang vendt mod præsident Vladimir Putin.

Ovenpå Pussy Riots optræden blev medlemmerne idømt fængselsstraf for indtagelsen af den ortodokse katedral. Kort før OL starter i Sochi, er to af bandets medlemmer blevet løsladt fra fængslet.

Publiceret på religion.dk 8. februar 2014 Illustration wikimedia commons